Så blev det endelig tid til at skrive lidt igen. Har faktisk ikke haft lyst eller tid siden jeg er kommet hjem, men der er dog stadig sket utrolig mange ting i mit liv, som konstant ændrer mig og mit syn på, hvordan lives leves tæt på lykkeligt.
Med Israel Kamakawiwo Ole's version af "Somewhere over the Rainbow" spillende i mine ørebøffer blev jeg inspireret til at skrive lidt igen. Jeg har forsøgt at opdatere min blog lidt med nye links til sider, som jeg synes er sjove, vigtige og spændende, og netop ovennævnte sang fortjener et link på min blog. Lyt endelig til sangen, for den er fantastisk. Jeg har to episoder i mit liv, hvor denne sang netop har en mindre birolle i mit liv og min forståelse af virkelighed og fiktion, og hvor tæt disse ligger på hinanden. Første gang jeg hørte sangen, er i et ældre afsnit af Skadestuen, hvor den kære Dr. Mark Greene dør af en kræftsvulst på hjernen og efterlader blandt andet sin teenagedatter. Jeg kan huske at trods det var fiktion, blev jeg meget rørt af tanken om at det faktisk er skæbnen for mange mennesker hver eneste dag at blive forladt og opleve døden enten på grund af sygdom, krig eller hungersnød og hvad der nu ellers findes af katastrofer i denne verden. Men samtidig så formår mennesket at se på denne verden som noget værdifuldt, som vi skal værne om. For mig er det hvad sangen forsøger at give videre - at der netop er godhed til trods menneskets forøsg på konstant at nedbryde sig selv. Anden gang jeg hører sangen, hvor den har betydning for mig, er på mit jungletrek i Thailand, hvor vores danske gruppe har medbragt minianlæg og mp3 afspiller, hvilket virker fuldstændig absurd på mig. På tur i junglen og man kan ikke undvære den moderne verdens små elektriske vidundere - men anden aften på vores trek, da vi sidder og drikker te og øl i en hytte i en Karen Village, og denne sang spiller ud af de små knitrende og kradsende højtalere, forekommer det mig fuldstændig ligegyldigt, at de har medbragt disse, for sangen er kun et kærkomment og bizart passende input til vores tur i junglen, hvor vi troede alt ville være så anderledes, men alligevel ikke er det. Mennesker er mennesker, og forsøger at overleve dagen, gemme det smukke i minderne og lade det uhyggelige og hårde kun være et lille lag af éns verden og personlighed.
