søndag, juli 09, 2006

JUNGLE FEVER




Følgende skal læses, mens du hører Guns and Roses "Welcome to the Jungle"

Alt hvad jeg troede, jeg kunne, ville og var muligt i min verden, er blevet revurderet den sidste uge. Vi har været på trek i Junglen ved Umphang sammen med...6 andre danskere fra Århus. Aldrig nogensinde i mit liv har jeg oplevet noget så hårdt og udfordrende, vådt, fedt, beskidt, lugtende og grænseoverskridende i mit liv. Jeg har sovet i telt junglen, i pælehytter med flagermuse, rotter, katte, firben, slanger og tusindvis af myg. Jeg har sejlet i gummibåd og set aber (i hvert fald en) og varaner, blevet grinet af, af guiderne, når jeg skreg af de klamme edderkopper og skorpionslignede dyr.
Jeg har gået op, op og op i knæhøj mudder, mudslide nedad igen og troede virkelig jeg skulle dø. Jeg har badet i sydøstasiens største vandfald, været dækket i mudder i tre dage i streg, og haft junglerøv, som er det nyeste udtryk for diare, raserrøv etc. JEg har redet på elefant i fire timer, hvor Ane endda fik lov til at prøve. En utrolig stille, stor og godmodig elefant, der virkelig skulle gennemtænke sin rute igennem junglen. Nogen gange havde den så svært ved at beslutte om den skulle gå den ene vej rundt om de store bambusser eller den anden vej, så den valgte at vade lige igennem. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at vi blev pisket af kæmpe bambusser, og ædt af kæmpefluer, de gemte sig i bambusserne. Og så kunne den rigtig godt lide, når vi sang, og vi var overbevist om, at den faktisk gik bedste til en lille sang, for når vi ikke sang, så sang vores elefant-fører for den. Meget fedt at opleve at ride igennem junglen på ryggen af en elefant, med en lille Thaimand med lyserød badehætte over sin mørkeblå elefanthue, syngende på Thai.
Vores guide igennem de tre dage hed Kurt, eller det skulle vi i hvert fald kalde ham. Han kunne lidt engelsk, men mere dansk, da hans ture de sidste 10 år næsten kun havde været med danske turister. Desuden havde vi en hemmelig gæst, som først viste sig på trediedagen...John, det niende medlem. Han var fast inventar på resten af turen, og fik også et lille bad i vandfaldet.
Jeg har haft en fantastisk tur ud i junglen, og ville gerne være blevet derude, hvis jeg havde haft flere tørre strømper og shorts. Måske en anden gang, hvor det ikke er regntid, og junglen ikke er fyldt med mudder og elefantlort smadret ud i en pærevælling, lioge hvor man skal gå.
Der er desværre ingen fotos fra de sidste dage, da Ane glemte sit kamera i junglen og mit løb tørt for batteri, men ellers er der nogen meget sjove nogen på flickr. tjek dem

1 kommentar:

Pok64 sagde ...

Har tjekket billederne på flickr. Det ser rigtigt spændende ud. Det lyder som en rigtig sjov tur. Måske skulle man overveje en tur derned.