Påskeferie m canyon swing, kolde øl og oversvømmelser

Christchurch, 27.april 2006
Glaedelig paaske til jer alle sammen derhjemme
Jeg har nu haft ferie I naesten 14 dage, og det har vaeret helt fantastisk. Ane og jeg har haft det utrolig sjovt og oplevet en masse. Vi startede om morgenen paa Langfredag, hvor vi stod op klokken halv fem, gjorde os klar og Liz koerte os til baaden. Desvaerre havde vi kigget forkert paa billetten, saa det var forest om aftenen vi skulle fasted. Saa det startede godt ud. Men heldigvis kunne vi faa det aendret, saa vi kom med baaden fra Wellington til Picton kl. 7 om morgenen. Det tog ca. 3 timer at sejle over, og det er nok en af verdens smukkeste sejlture. Men jeg saa ingen delfiner, som de havde lovet os.

Da vi kom til Picton, gik der halvanden time, foer den naeste bus koerte videre til Nelson, hvor vi skulle moedes med Christina og Gry. Saa vi besluttede os for at blaffe, for det var der ogsaa mange andre, der gjorde. Efter ca. tyve minutter fik vi et lift af en stor hvid Jaguar fra 1970 eller noget. Den indeholdt et kristent par, som gerne ville koere os videre ca.20 kilometer. Saa det var ret fedt. Men de var meget kristne og havde lige vaeret I kirke til paaske messe. Og fortalte os nok 15 gange, at unge piger ikke skulle blaffe. Saa vi maatte love hende, at vi ville leje en bil i Nelson. Hvilket jo I forvejen var vores plan. Vi blev sat af ude ved en kaempe vej, hvor der absolute ingen huse eller mennesker var, og vi var ret fucked, hvis ikke der ko9m en bi log samlede os op. Men efter 15 minutter kom en ung mor paa 35 med hendes 2 piger, som skulle helt til Nelson, der laa ca. 100 kilometer derfra. Det var ret heldigt. Hun var total modsaetning af det foerste par, sagde fuck Jesus og havde lidt graes I handskerummet, roeg I bilen, men var ellers meget sund gymnast, der bare levede livet fuldt ud. Hun koerte os helt til Nelson og ind paa det Backpacker hostel, hun mente, var det billigste.

Om fredagen moedte vi Christina og Gry, som var helt oppe at koere, da de havde vaeret ude og skydive. Vi drak nogen oel, blev lidt fulde, selvom man skulle koebe mad for at koebe oel, dad et var Langfredag. Vi blev inviteret hen paa en bar efter lukketid, drak nogen flere oel sammen med personalet, og tog op til et hus, der laa i nogen bjerge med udsigt over byen. Deroppe drak vi nogen flere oel og nogen stykker af os hoppede I spa badet, selvom vi ikke havde badetoej med. Og saa roeg nogen lidt graes. De var meget sjove, men det var ogsaa rimelig surrealistisk. Vi tog efter et par timer ned I byen, spillede lidt Snooker, og tog hjem og sov.
Naeste dag koerte Gry og Christina videre til Christchurch, mens Ane og jeg sov toemmermaendene ud. Vi lejede en bil, Nissan Sunny, som har faaet oegenavnet Sonny Boy. Soendag koerte vi til Takaka, Abel Tasman, hvor der var de helt fantastiske blaa laguner, saeler med pels, og laekre strande. I Takaka overnattede vi paa et lillehyggeligt hostel, hvor vi moedte to soede danske fyre, der ogsaa rejse rundt I Australien. I Lonely Planet er Takaka naevnt som stedet for hippie boern og kunstnere, og det var ogsaa meget rigtigt. Og saa roeg de lige lidt mere graes paa dette hostel. Alle goer det ligesom hernede, med mindre de er mormoner…og dem skal man passé paa, isaer maendene, har vi faaet at vide.

Mandag var rigtig hyggelig, vi fulgtes med Martin og Anders, de danske drenge, ud til Wainui Falls, som vi syntes var et helt fantastisk vandfald. Men paa vores turn ed langs vestkysten senere paa ugen, fandt vi ud af, at dette vandfald var ingenting. Ude ved vandfaldet moedte vi flere hippier, som skulle ud og fejre, at deres smaa piger blev til kvinder, og de skulle vaere sammen I naturen I fem dage. Meget maerkeligt!!! Som at blive sat 30 aar tilbage til 70’erne….alle meget kaerlige mennesker, som krammede og kyssede, koerte i folkevogn og spillede guitar.
Samme dage koerte vi videre ned og over mod vestkysten. Jeg kan slet ikke beskrive den tur, for det var saa maerkeligt at koere gennem bjergene, opleve naturen, regnen, manglen paa civilization og faar alle vegne. Og saa pludselig ude midt i ingenting er der en bar, hvor der er hoej reggae musik, der giver ekko i bjergene, 100 af mennesker, der danser og drikker oel. Vi koerer videre, da vores maal er Punakaiki – pandekageklipperne, og der er stadig lang vej. Pludselig 50 kilometer foer, staar der et skilt, at de naeste 87 kilometer er der ingen benzintank og vi har altsaa under en kvart tank tilbage. Men vi ville naa darned den aften, saa vi koerte videre med en lille frygt om, at vi loeb toer for benzin, da vores maaler er lidt utilregnelig. Men det skete ikke. Det var helt moerkt, da vi naede frem til vores Backpacker hostel, og det eneste vi kunne se, var lyset fra den lokale pub, campingpladsen, og backpacker hostellet….som ogsaa var det eneste civilization i omraadet.

Lidt skraemmende var det ogsaa, da vi skulle parkere bilen, for vi kunne hoere havet buldre og boelgerne slaa ind mod stranden lige foran os, men vi kunne ingenting se, og vi havde faaet at vide af den tyske vaertsmand, at vi sagtens kunne holde der. Saa det gjoerde vi. Efter en lang dag med en langsom koeretur paa 380 kilometer gennem bjerge, var vi klar til at sove klokken ni. Jeg tog et varmt bad i deres udendoers spa (som er paa naesten hver eneste hostel) og kravlede I seng. Naeste moergen da vi vaagnede, var der uden for hostellet den vildeste strand med kaempe boelger, so mom vi var ved verdens ende. Saadan foeltes det i hvert fald. Vi pakkede sammen, for nu skulle vi bare se nogen klippe pandekager…..vi gik rundt I en time, og saa var det vist det. Det var meget fascinerende, hvordan naturen har formet de her “pandekager”, men vi var ogsaa overrasket over, hvordan mennesket har taemmet naturen derude, saa ingen kommer til og koerestolsbrugere kan komme til. Hvilket jo alt sammen er meget godt, men det tager ligesom lidt af fascinationen over naturens kraefter, naar mennesket faktisk er ligesaa gode til formed et, som de vil have det.
Vi koerte videre til Greymouth, som ellers skulle vaere en kedelig by, men vi ville altsaa prove deres Cave Rafting. Vi bookede os ind paa Noahs Arks Hostel, og fik deres Monkey Room (som I senere vil erfare, saa er der et faktisk lidt af et dyretema i vores rejse – helt ubevidst), fik billetter til Cave Rafting og tog derud sammen med 2 aussier, en tysker og vores californiske guide Chris…meget morsom og meget amerikansk bonderoev paa den made han snakkede. Vi gik ud igennem en regnskov i vores wet suits, kom til en underjordisk hule, hvor de gav os instruktioner og en pandelygte, og saa var de tellers bare at foelge Chris ned under jorden, i isende koldt van dog moerke. Men det var det fedeste, skraemmende og fantastisk paa en gang, og ret ulaekkert, naar jeg kom til at sluge muddervand. Halvvejs inde skulle vi proeve en grotte, hvor man kun kunne komme igennem, hvis man kravlede helt ned paa maven og skubbede sig frem. Der fik vi da lige sat vores klaustrofobi paa proeve. Men det var ekstremt fedt. Derefter sad vi I total moerke, og saa paa Glow Worms I loftet, mens vi drak varm kakao. Dagen sluttede af med et dejligt varmt spa bad (igen), en oel og en blaabaer muffin hos vores Adventur hangar. Det var en total fed dag, og indtil videre en total fed tur, som er blevet praeget af tilfaeldighederne.

Naeste dag koerte vi videre til fox Glacier, hvor vi ville op i en helicopter, og flyve helt op paa gletcheren og vandre. Men desvaerre var alt booket, vejret var daarlig, og det hele var lidt trist…isaer med den roevsyge campingplads vi kom til at ligge paa. Saa tidlig I seng, fryse roeven af hele natten, og saa vaagne op til den klareste solskinsdag, med udsigt til Mount Cook, med is paa toppen, og blaa himlen. Helt fantastisk….og overbevist om, at det var derfor vi ikke kom af sted dagen foer, for vi skulle jo have det bedste vejr. Og det var helt maerkeligt at kunne gaa oppe paa gletcheren I t-shirt, vores guide viste os ind i is-huler og vi sprag over mega dybe kloefter. Vi skulle have vaeret deroppe i 2 ½ time, men efter 2 timer var skyerne pludselig kommet og alt for langt ned, saa helikopteren blev kaldt, og I loebet af 15 minutter, loebende hen over gletcheren og ind i helikopteren, var vi ned paa jorden igen. Tilbage til bilen og koere videre til Haast.

Haast var endnu et oede sted, som laa ude i ingenting, der var et lille supermarked, Hostellet, og saa nogen faa huse, en pub og en grill. Men de var sgu soede, og saadan er de fleste new zealaendere eller Kiwier…altid hjaelpsomme. Fik igen en god lang nattesoevn, naeste morgen videre til Queenstown, og JUBIII var der endelig omkring middag. Bookede foerst ind paa Hippo Lodge ( endnu en gang dyretemaet) om fredagn, moedte de danske drenge og drak nogen oel. Naeste dag skulle Ane og jeg flytte Hostel til “the Black sheep” (dyretema!!!), hvilket var meget fedt, for det laa taettere paa byen, og Sonny kunne ikke holde til at koere op ad bakkerne til Hippo Lodge. (Paa et tidspunkt stank han virkelig af daarlig festival LORT) Loerdag bestilte vi vores Canyon Swing til om mandagen, tog med de danske drenge u dog se deres FlybyWire, som e ligesom en motorcykel i luften…de var mega sjovt at se paa, men jeg behoevede ikke goere det. Det var meget drenge agtigt med en motor paa et surf braet flyvende I en wire med 140 kilometer I timen. Vi gik i byen om aftenen, og havde en ret hyggelig aften. Og lidt traette dagen efter, men ikke mere traette, end at vi kunne drikke lidt flere oel, og se pa en brasiliensk kampdans, kaldet capoeira. Tog i biografen og saa Maori gangster komedie. Skulle jo vaere friske til naeste dag, hvor skulle springe ud i vores Canyon Swing…..60 meter frit fald ned, og saa fortsaetter det over i et stort swing paa 200 meter….faldet foregaar med 150 kilometer I timen lige mod afgrunden….DET ER SINDSSYGT!!!! Og jeg proevede alligevel 2 gange, og ville have gjort det flere gange, hvis der havde vaeret tid til det. ADRENALIN JUNKIE!!! Maaske bare en liiiille bitte smule! Om aftenen drak vi nogen flere oel sammen med drengene, og naeste dag koerte de til Christchurch, da Martin skulle med en flyver hjem til Danmark.

Ane og jeg besluttede os for at koere mod Christchurch onsdag, men da vi stod op om morgenen, var bjergene i Queenstown daekket af sne, der var oversvoemmelser ude ved Oeskysten, og nogen veje var lukket, hvilket betoed, at vi brugte tre timer forgaeves og 250 kilometer ekstra for ingenting. Heldigvis kom vi igennem Lindis Passet, som ellers havde vaeret lukket om formiddagen, videre til Lake Pukaki, som er den mest turkise soe, jeg nogensinde har set. Det var helt vildt. Vi overnattede ved Lake Tekapo, og koerte videre til Christchurch her til morgen. O gnu er vi her endelig. Skal nok se byen, men ellers ikke saa meget mere ferie for vores vedkommende. Vi tager flyveren hjem til Wellington soendag morgen, tilbage paa arbjde mandag, hvor der lige praecis kun er 2 maaneder tilbage af vores praktik. Virkelig maerkeligt.
Haaber ikke brevet er for langt, men der er bare sket saa meget de sidste 2 uger, og det har vaeret helt fantastisk.
Kaerlig hilsen Lone