Saa er der under to maaneder tilbage af praktikken i Wellington, New Zealand. Vi havde, som I sikkeert og forhaabentlig har laest, en helt fantastisk paaskeferie paa sydoeen. Saa det var lidt haardt i soendags at taenke paa, at nu skulle vi bare arbejde de naeste to maaneder, inden vi kunne komme ud og rejse og opleve igen. Men da mandagen var ovre, var det faktisk ikke saa slemt at komme paa arbjede igen. Desuden er Ane og jeg begyndt at planlaegge smaa weekends ture rundt paa Nordoeen, til Australien og eventuel Fiji...bare fordi vi kan, naar vi nu alligevel er hernede.
De naeste to weekender har jeg sat af til at faa laest det faglige, jeg mangler, den tredie weekend ved jeg ikke rigtig, hvad vi skal, maaske slappe af. Weekenden efter bliver det en lille tur til Rotorua, Mount Taranaki og Taupo, hvor vi har bestemt at vi skal sky dive...det er bliver fedt at fejre Anes foedselsdag paa den maade. Weekenden efter har vi snakket om, at vi maaske vil besoege Christina i Brisbane, da vi har fri om mandagen (da det er dronningens foedselsdag) Og saa kunne det jo ogsaa vaere lige at flyve de tre timer, det tager til Fiji, og saa bare kunne sige, at man har vaeret der. Saa det er lidt planen. De sidste weekender skal vi vist bare laese, lave paed/KOL opgave og vores endelige evaluering. Naa ja, og saa maaske lige et lille bungy jump i Auckland, foer vi tager flyveren til Thailand.
Men helt aerligt, saa synes jeg faktisk ikke, der er ret mange, der er ret gode til at skrive tilbage eller bare smide en hilsen paa bloggen, undtagen Poul, og det er sgu fedt. JEG LEVER STADIG, hvis faldskaermen holder, eller elastikken ikke knaekker. Haaber I har det godt, men jeg kan jo egentligt faktisk ikke vide det. Saa I kunne vaere stoppet i praktikken, sprunget ud fra en bro eller faaet ny kaereste, smidt den gamle ud, taget den gamle tilbage, eller stoppet med at ryge, og jeg ville slet ikke vide det, og vaere total bagud med sladder og nyheder, naar jeg kommer hjem.
Ha det bra
Ingen kommentarer:
Send en kommentar