Siden sidst

Endelig - endelig har jeg fået en trådløs netting til computeren. Det betyder at jeg ikke mere skal sidde på sengen med netværksledningen hængende, så folk og fæ vælter over den. Det betyder også at nu gider jeg bruge lidt mere tid ved computeren. Og derfor bruge mere tid på at skrive om en masse, som alligevel er glemt i morgen - hvis det skulle opbevares i min hjerne. Næh måske ikke helt. Nå men der er alligevel sket en masse...jeg er blevet færdig med min uddannelse...i hvert fald første del. Jeg har fået job på en skole i Gellerup med 2.g´s børn, hvilket er utroligt spændende. Det er dog en tidsbegrænset stilling, men har dog nok alligevel besluttet at læse videre efter sommerferien...heldigvis først ansøgningsfrist på Uni den 2.juli.
Enough - things to do - people to see!

no need for comments

Tjeck this out....why is it that people always can find an excuse to be stupid and evil?
Jesus Camp?!!!!


http://www.youtube.com/watch?v=pl1keNvR7tA

Being political

Finally things are happening. Demonstrations and lockouts in almost every child care institutions in Århus. People are not happy with the politicians and it is time to do something about it. Together we are stronger and hopefully we will see good results. If not, people have to remember the hard times at next election. Why is it that we have to save in good times as well as in bad times... In the end it is the elderly and the childrenthat will suffer. But our government believe in helping the people who need nohelp, and then the not-so-lucky can help each other. They keep saying that in other cities they can do it cheaper, then why shouldn't we. In America our government would be democratic, but I don't wanna look at the american conditions. I believe in the Danish well-fare system and hope that there will be someone to look after me, if I get sick or when I get old. I wanna have professionals to look after my children and teach them about life, democracy and respect for other children. I wanna live in a country where we respect each other as individuals and the different cultures that is part of being a multi cultural society. I wanna have the opportunity to say no when I am not pleased with my politicians and I wanna have the right of free speach.
I believe in protecting the weakest in our society which is our children, the animals and our nature. We need to think before acting...we need to reflect before and after taking actions. No need in sending soldiers to Iraq if we believe in dialogues and communications... we need to do everything we can to prevent war, because it is only the big weapon-companies that will profit on the war. I can't say which I belong to, because no one can give me the entirely right answer why I should choose them....I am not shure I believe in some God, but what I do know is that we should just try to be good and treat other people the way you would like them to treat you. It is actually quite simple to say...why is it so hard to do???

Bla bla bla

How come does small insignificant problems seem so big at a time like this. I need to focus on my final examns and instead painfully anoying wisdom teeth have to be pulled out, demonstration almost every day against our local political counsel and national government. Although maybe not so insignificant but still....takes up time from what I really should be focusing on.
Quite painful but at the same time strangely funny to be numb in the right side of my face...to be this drooling funny talking weird looking person and everyone just give this pityful look.
Drooling=secretion of saliva from the mouth.
Drooling is caused by saliva flowing outside the mouth. Drooling is generally caused by excess production of saliva, inability to retain saliva within the mouth, or problems with swallowing.
How pathetic I must have looked when those young girls infront of the mall approached me with their perfume samples trying to convince me to buy the new POSH/Beckham perfume. Not exactly what I was thinking of when I left the dentist. Which perfume would go to my black Vagabond Pumps, denim knickers and swollen right cheek??? Well no harm done and no perfume for me.

Changing to become the same

Finally I finished my assignment. It's not the best thing I've ever written but it'll do. Now I can focuse on more important things like...well life. And yet my education is part of my life. It is what I stand for and try to be...just trying to be a good person. Hmmm...yes that's it. And trying is not at all bad. If just more people tried to be good - or read Nick Hornby "How to be good". Maybe that would change a lot of perspectives on how to be good. Oooh - also one of my favourites is Paul Auster with New York Follies. Now I need some inspiration for some new books because I soon will have the time to read again.
In the meantime I have three examns and I really don't have a clue what it is gonna be like. I feel I have to little time and know to little about the subjects to write anythings smart about it. Hmm...maybe I should spend some time studying instead writing on my blog.....................yes.END

The Story of the Babuska's

Little lady with many faces....well same face but different in sice. The little lady with The Inner Child

Just some everyday thoughts!!!

I have spend way to much time infront of the computer doing absolutly nothing the last two weeks. At the moment I am trying to write my assignment for school but after six months in New Zealand it is like other things are more important...well maybe not important but they just take up space in my mind. Everytime I try to write something it is as if my brain just has it's own life..."hello that is funny. I know it is just a picture of me jumping of a cliff...oh, I could organize my flickr too. Or write an email to Liz and Barrie. Hmmm...I wonder what the weather is like in New Zealand. It could be nice just lying on a beach on Ko Tao. Or maybe have a barbecue at Big Fish. I wonder what all the guys from the festival is doing...etc. etc." So you can see it is really hard for me to work on my assignment. But I am slowly getting there...7 pages now. Hopefully I have finished it on wednesday or thursday. I tried to write it all weekend but we ended up on Tir Nan Nog. Always very funny. Well even more funny this friday because Ane and I were dancing and jumping around to some really funny irish music. And drinking fanta shots and meditating and telling people they would get all kinds of diseases. A funny thing because said they did not believe me and still they told it to other people what I had foreseen... Saturday was my day of rest. Ionly stayed awake for a couple of hours to watch a Samurai movie in the afternoon and Broken Flowers with Bill Murray at noght. Which is by the way a really cool movie but don't expect to understand it the first time...well I didn't. Sunday morning out running again...totally addictive. Trying to write my assignment but nothing happened. At nine I went to Brian's and we watched a movie. Off course I couldn't sleep so I was just lying there and listening to all the noises in the house. People having sex which was really funny because he almost made more noice then she did. And then they tried to turn up the TV butt I could still here them and the newsreporter in a strange symphony of pleasure and pain.
Well finally I did fall a sleep. And slept for a about 5 hours. Still so very tired..the folder with my assignment is open but that is about it. Back to work.

Autumn is near

Summer has gone by way way to fast...spending time with family and friends. Having fun with football and beers on a sunday, playing crocket in the back yard, drinking coffee in the sun and having barbecues at night.
Why is it that autumn is already so near...I feel I have just left autumn in New Zealand and now it is almost autumn here in Denmark. I find it really hard being back in Denmark and if it wasn't for my family and really good friends, I would have left a long time ago...except I have only been home in 3 weeks. Though some days it feels like years. It is just because I can't focuse on anything and there is so much I have to focuse on. Like examns, find a place to live, pay the bank back, work and my further education. And it is not like I don't wanna focuse...I just can't. Maybe to much Sang Som whiskey in Thailand...
Naaahh!... Maybe I have to many plans, like going to New York during the next year, Oslo maybe at Christmas, England, Ireland and Skotland next summer...and ofcourse Skanderborg Festival. Well, I am glad I am so young, allthough my family maybe thinks it is time for me to get my own family. And I might someday...if it happens, it happens.

Back in Denmark

How weird is this. I have been in Denmark exactly 10 days, and already I feel everything is like it always has been. Except I am different. It has been really nice seeing all my friend and we had a blast last weekend at a barbecue party.
But this weekend I visited my father and his family, and my friend and I went out for a beer at the local pub. I felt like I had just entered a time maschine 20 years back and no one knew me. When we entered the only thing we could hear, was this danish folksinger on the stereo and everyone was staring at us like we were aliens. Thess old alcoholics with all their stupid drunk lines trying to be cool, but to me they just seemed pathetic and miserable. I know that it is very predudice of me to say that, but I really felt like a foreigner in this small time in the southern USA, where you get beaten just be looking at people.
Though after a short while people lost interest in us and we could just enjoy our beer and have a nice talk.
This is defently the last time I go out in this small town, except when it is christmas and everyone who escaped this place in time, come back to visit their families, like war veterans. Then we will try to have fun and remember what things used to be like here and only have that in common.

Sidste etape af rejsen

I dag er det tirsdag den 25.juli 2006, og om præcis 13 timer og 5 minutter sidder jeg i flyet til Danmark. Det er stadig ikke til at forstå, at vi har været af sted i 6 måneder nu. Når jeg tænker over det, så er tiden gået utrolig hurtig det meste af tiden. Der er mange ting, jeg kunne skrive om, som jeg har oplevet i loebet af det her halve år. og alligevel ville jeg ikke få det hele med.

Tiden i New Zealand har været en rigtig god og erfaringsrig oplevelse, som jeg slet ikke ville være foruden i uddannelsesmæssige forløb. New Zealand er desuden et fantastisk land med deres natur, som er et uddrag af alt slags natur i hele verden. Måske drikker Kiwierne lidt for meget, er utrolige glade for sport og fortælle andre mennesker om, hvor gode de er. De ryger måske lidt for meget græs, men har mange utrolige fedee musikere...måske er der en sammenhæng. NZ er et land, som jeg helt sikkert genre vil vende tilbage til og holde ferie, og prøve alle de andre sindssyge ting, som jeg ikke fik prøvet.

I Thailand har det også været fantastisk, men helt anderledes. Her har det først og fremmest været ferie for mit vedkommende. Jeg har fået læst en masse bøger, ligget på stranden hele dagen, badet i det skønne azurblå hav og drukket Thai whiskey af blå spande. Ane har været lidt mere seriås og taget et dykker certifikat...
Thaierne er virkelig det smilende folk, men samtidig skal man lige passe på, for bag smilet kan der godt være en lille chance for, at de vil snyde dig. Bangkok er stress, handel, tuk tuk´er, nat markeder og lidt for dyre priser. Øerne er paradis med gode priser, mange scootere, især udlejet til turister, som typisk kommer til skade, massage på stranden af små, men stærke thai damer. Is-, smykke-, tøj- og solbrille sælgere på stranden. Oftest hørt på denne ferie er:
"Hello, Taxi?"
"Hello, Tuk tuk?"
"Hello You waan massa`?" (Forstår godt reklamen med Motorolla nu "Hello Moto")
"Iiice cream, is good for you, sexy lady."
"Thai Boxing...tonigh, tonigh, big mat, big mat."
"Come, see my shop"

Det har været ret mærkeligt, at konstant blive kontaktet af mennesker, der vil sælge ting til dig, som du egentlig ikke var klar over du manglede. Men det er bare Thailand i al sin variation.

Vi ses i Danmark

Ø-kuller

Ko Tao er en fantastisk oie, og vi har det rigtig dejligt hernede. Men jeg er ogsaa klar til at komme hjem snart. Har besluttet, at det ikke er sidste gang, jeg skal ned paa denne oe. Jeg har vaeret saa uheldig at faa bronkitis, saa jeg har ikke haft mulighed for at vaeremed paa dykker kursus. Det kunne nu ellers have vaeret fedt at have et dykker certifikat til 18 meter. Men det maa jeg faa en anden gang saa. Ane er ved at tage certifikatet, men har lidt problemer med oererne, hvor hun ikke kan udligne trykket, nar hun dykker ned. Saa hun fik lige en oere skylning i gaar. Forhaabentlig kan hun gennemfoere kurset saa. Jeg har brugt tiden paa at ligge paa stranden, laese sladderblade og boeger, bade i vandkanten med krabber og sjove farvede fisk. Og snart vil jeg have en gang thai massage, bare fordi jeg kan. Paa soendag forlader vi Ko Tao, tager en baad til Chumporn, og derfra et tog videre til Bangkok, hvor vi er fremme mandag morgen. Forhaabentlig kan vi faa en overnatning paa New Road Guest House, power shoppe lidt i Bangkok og flyve hjem tirsdag nat. Hold da op hvor er det maerkeligt at sige....flyve hjem!!! Saa der er ikke lang tid til, at jeg er hjemme i Danmark. Shit mand, hvor jeg glaeder, men samtidig kan jeg heller ikke rigtig forstaa, at der allerede er gaaet et halvt aar, siden jeg forlod Aarhus rutebil station. Mor, Lea, gutter, familie, Sigfreds, TNN, mit toej....see ya soon.

Intet nyt er godt nyt?!

Jeg har det godt. Det er for varmt at skrive noget klogt. Har snorklet, siddet bag paa scottere med englaendere, vaeret til Thai boxing, Full moon Party, danset til Lounge musik hele natten, drukket drinks af plastic strandspande med hank, moedt soede amerikanere og modsat, naesten snydt af pickup truck driver...den lokale taxi bus, solet og blevet lidt brun.
That's it og saa tusinde andre ting.

Landet paa Ko Samui

Nu har vi vaeret to dage paa den skoenne oe Ko Samui. Men der er godt nok mange turister, og hver anden time flyver der kaempe flyvere til Bangkok hen over stranden. Det er skoent med sol og strand, men vi har booket billetter til i morgen, hvor vi tager videre til Ko Pah Ngan, hvor der er full moon party. Det er dog ikke grunden til at vi tager derover, da vi gerne vil videre til Ko Tao, hvor der skulle vaere helt fantastisk at snorkle. Men vi skal lige hente Anes kamera, som hun glemte i junglen, men gerne skulle vaere naaet frem til Ko Pha Ngan med nogen andre danskere, vi trekkede sammen med. Saa det krydser vi fingre for.
I gaar ankom vi til Ko Samui efter en lang rejse fra Bangkok. 12 timer i tog til Surat Thani, hvorefter vi skulle sejle ud til oeen. Vi blev dog lige koert en times koersel i bus, da baaden var fyldt med Ko Pha Ngan folk. Det tog ca. 45 minutter at sejle, men det var helt fantastisk, selvom stegte os roede. Og ja vi havde smurt os i solcreme, men ikke helt nok. Ned paa stranden og finde en bungalov, men det minder mest om turisthoteller paa Cran Canarie. Jeg fik den dejligste thai reje salat, men jeg troede lidt, jeg skulle doe, for det var saa staerkt. Men foelte jeg blev helt renset indvendigt.
I aftes fik vi et par oel og Ane spillede lidt guitar, mens vi sad under en palme i maaneskinslys og boelgerne slog op paa stranden. Laengere hen ad stranden fandt vi et skoent sted med Lounge musik og japanske liggestole, hvor vi fik et par mojito's. Det var laekkert, men spiritus slaar, naar det er varmt, saa vi gik i seng lidt snalrede og dejligt traette.
Vi besluttede os for at blive en ekstra dag her i Chaweng paa Ko Samui, da vi begge var lidt traette af at rejse hele tiden. Saa vi tog ned paa stranden, hvor Ane fik mulighed for at snorkle. Det er dog ikke saerligt godt vand, saa vi glaeder os til Ko Tao. Sidst paa dagen fik jeg lige en times massage af en lille thai pige med de staerkeste haender. Kun 300 Baht...rigtig billigt...ca. 50 kroner. Jeg tror jeg skal proeve rigtig thai massage, hvor de virkelig tager fat, og modeller og hiver i hele kroppen. Det skulle goere lidt nas, men vaere helt fantastisk bagefter. Billeder har jeg ikke taget saa mange af, da vi lader det ligge safety boks paa hotellet, for der er vist ret mange tyve og wannabe salgere paa stranden med lange fingre. Og vi har jo pt. kun et kamera, saa vi skal passe ekstra paa. A

Ane er forresten overbevist om at jeg har fundet min indre hippie hernede, men dem der kender mig fra langt tilbage ved jo godt, at det bare er en del af mig...ikke? Store fisker bukse, toerklaede om haaret, hjemmelavet rasta haar og bare taeer.

JUNGLE FEVER

Følgende skal læses, mens du hører Guns and Roses "Welcome to the Jungle"

Alt hvad jeg troede, jeg kunne, ville og var muligt i min verden, er blevet revurderet den sidste uge. Vi har været på trek i Junglen ved Umphang sammen med...6 andre danskere fra Århus. Aldrig nogensinde i mit liv har jeg oplevet noget så hårdt og udfordrende, vådt, fedt, beskidt, lugtende og grænseoverskridende i mit liv. Jeg har sovet i telt junglen, i pælehytter med flagermuse, rotter, katte, firben, slanger og tusindvis af myg. Jeg har sejlet i gummibåd og set aber (i hvert fald en) og varaner, blevet grinet af, af guiderne, når jeg skreg af de klamme edderkopper og skorpionslignede dyr.
Jeg har gået op, op og op i knæhøj mudder, mudslide nedad igen og troede virkelig jeg skulle dø. Jeg har badet i sydøstasiens største vandfald, været dækket i mudder i tre dage i streg, og haft junglerøv, som er det nyeste udtryk for diare, raserrøv etc. JEg har redet på elefant i fire timer, hvor Ane endda fik lov til at prøve. En utrolig stille, stor og godmodig elefant, der virkelig skulle gennemtænke sin rute igennem junglen. Nogen gange havde den så svært ved at beslutte om den skulle gå den ene vej rundt om de store bambusser eller den anden vej, så den valgte at vade lige igennem. Hvilket selvfølgelig resulterede i, at vi blev pisket af kæmpe bambusser, og ædt af kæmpefluer, de gemte sig i bambusserne. Og så kunne den rigtig godt lide, når vi sang, og vi var overbevist om, at den faktisk gik bedste til en lille sang, for når vi ikke sang, så sang vores elefant-fører for den. Meget fedt at opleve at ride igennem junglen på ryggen af en elefant, med en lille Thaimand med lyserød badehætte over sin mørkeblå elefanthue, syngende på Thai.
Vores guide igennem de tre dage hed Kurt, eller det skulle vi i hvert fald kalde ham. Han kunne lidt engelsk, men mere dansk, da hans ture de sidste 10 år næsten kun havde været med danske turister. Desuden havde vi en hemmelig gæst, som først viste sig på trediedagen...John, det niende medlem. Han var fast inventar på resten af turen, og fik også et lille bad i vandfaldet.
Jeg har haft en fantastisk tur ud i junglen, og ville gerne være blevet derude, hvis jeg havde haft flere tørre strømper og shorts. Måske en anden gang, hvor det ikke er regntid, og junglen ikke er fyldt med mudder og elefantlort smadret ud i en pærevælling, lioge hvor man skal gå.
Der er desværre ingen fotos fra de sidste dage, da Ane glemte sit kamera i junglen og mit løb tørt for batteri, men ellers er der nogen meget sjove nogen på flickr. tjek dem

Travlhed, tis og tuk tuk'er

Saa er jeg endelig ankommet til Thailand...der er mange ting at sige om byen, selvom jeg kun har vaeret her to dage. Der er ufatteligt varmt, men maerkeligt nok har jeg allerede vaennet mig til det. Der har ikke vaeret saa meget sol, hvilket jeg tror, kunne goere det helt udholdeligt. Men det er en vildt spaendende by, og der er mange ting, som jeg skal naa at se, inden vi tager hjem. Men det maa vente, til vi kommer hjem fra vores trekking tur. Bangkok har en umiskendelig lugt af tis, sved og smog. Der er tuk tuk chauffoerer, der spoerger konstant, om vi skal koeres et sted hen..."one hour...I drive you. Come come, okay?"
Men vi har heldigvis laert at sige nej, ellers ville vi nok allerede vaeret blevet snydt for en masse penge.

I dag har vi vaeret paa Klong tour, som er kanal rundfart i Bangkok. Det var meget fedt, da vi havde en god lokal guide, som er utrolig glad for danskere. Han kunne en masse historier, og vidste meget om Bangkok uden for "storbyslivet". Selvom vi stadig var i Bangkok, da vi sejlede rundt, var det som om at besoege det aegte gamle Thailand, foer det hele blev meget industrialiseret. Han fortalte os ogsaa om hans syn paa livet..."Women no smoke, no beer, no whiskey. They stay clean for the babys and take care of man." "we the land of smile, and we smile from heart. In the city it is falsh."

Saa det var jo meget sjovt at hoere om, og vi laerte ogsaa en masse om deres forhold til deres religion. Efter 4 timer blev vi sat af ved Grand Palace, som er kejserens palae, og set masser af templer. Der var dog nogen, som forsoegte at overbevise os om, at paladset var lukket, og de havde noget meget be4dre vi kunne se. Men vi var blevet advaret om disse krejlere, saa vi sagde paent nej tak....ca. 15 gange.
Efter besoeget i Grand Palace, gik Ane og jeg hele den lange vej tilbage til vores guest house....ca. 4 kilometer i Bangkok...det tog omkring halvanden time...masser af trafik, mad-os og mennesker overalt. De lugter overalt og jeg taenker virkelig, at vi maa lugte af lighus dehjemme, fordi vi lugter saa sterilt i forhold til dem. Trafikken er sindssyg og flere gange har vi vaeret ved at blive koert ned. Saa det er bare med at vaere vaagen.I aften tager vi en bus til Umphang, hvor vi skal paa en femdages trekking tur, vandre i junglen, sejle paa floder og ride paa elefanter. Glaeder mig for vildt, men frygter det samtidig, da regntiden er ret slem deroppe. Men det skal nok blive fedt, beskidt og vaadt.
Nu ved I, hvordan jeg har det....der gaar nok en uges tid eller mere, foer jeg kan skrive igen. Saa ha det.

Næste stop - Thailand!

I dag er det loerdag den 1.juli, og om et par timer rejser Ane og jeg Nordpaa. Om til varmen i Thailand. Vi har vaeret i Auckland siden tirsdag aften, og der er faktisk ikke sket saa meget. Vi fik ikke set alt det vi ville, men i gaar var vi paa en gratis sight seeing tur med NZ rejsebureau Stray. Det var vildt fedt med nogen fede guider, der fortalte om New Zealand og de mange kulturer, der findes hernede. Saa jeg er da rimelig overbevist om, at jeg skal herned igen, men kun som turist. Der er saa mange ting, jeg ikke har oplevet, som jeg gerne ville. Men der har bare ikke vaeret tid paa grund af arbejde. Saa min naeste fem-aars plan maa vaere at spare penge sammen til min naeste rejse herned. Er jo nok ogsaa noedt til at inkludere en lille rejse til Australien.
Vi har boet paa X-base backpacker hostel de sidste 4 dage. Vi har boet sammen med de vaerste svinehoveder....Amerikaneren der hostede hver nat, samt tog en masse stoffer og roeg en masse hash. total wasted er vist det paeneste ord, jeg kan sige om ham. Og saa sagde han hele tiden "...bla bla bla, do you know what I mean?"
Australiernen, der er total bums,sover i sit toej, fordi det er saa koldt, aldrig gaar i bad, men haaber alligevel paa, at han kan faa et job som advokat, fordi saa kan han lave et skattetrick, og faa lettere ved at immigrere til UK. UK ser nemlig NZ som et udviklingsland i forhold til Australien, saa han skal ikke tjene naer saa meget her, som i Australien, for at immigrere til UK. Total fusket. Og saa er han virkelig en kloge-Aage, som alligevel ikke ved, hvad han snakker om.
Vores opvasker-finne har vi ikke set saa meget til. Han haenger ud med amerikaneren, gaar i byen om natten, og saa tidlig op og gaar paa arbejde. Han skal jo betale sine party-piller paa en eller anden maade.
Saa har der vaeret vores soede, men lidt kedelige indiske englaender, som spiller ufatteligt godt guitar, og drikker meget kaffe om natten for at holde sig vaagen, for at se WorldCUp om natten. Desvaerre er England blevet slaaet ud, saa vidt jeg kunne forstaa i soevne klokken fem om natten, da han kom tilbage paa vaerelset.

Vi har tjekket ud fra vores vaerelser her klokken ti, og venter egentlig bare paa vores taxi, som skal koere os til lufthavnen kl. 11.45. Saa vi nyder solen, som heldigvis er i Auckland p.t, paa X-base tagterasse. Vi flyver herfra klokken 15.20 og lander i Bangkok klokken 22.30 i aften. Saa skal vi have sol, og rigtig opleve.
Ha det.

Farvel til Wellington

Saa har vi forladt Wellington for at begynde vores naeste del af rejsen. I gaar aftes floej vi fra Wellington efter en trist afsked med vores praktik. Det var nu ret haardt at sige farvel, naar jeg nu ikke ved, om jeg kommer til at se nogen af dem igen.
Vi floej til Auckland, hvor vi er de naeste par indtil loerdag, hvor vi flyver til Bangkok. Vi moedtes med Jesper i dag, og drak lidt kaffe og en oel sammen med ham. Har desuden vaeret oppe i Auckland Skytower, hvilket var en okay oplevelse, da man har en fantastisk udsigt over hele Auckland.
Vi bor paa X-base backpacker, og har allerede snakket lidt med vores samboer....drugaddict, fallit advokat og en opvasker-finne. Vi ved ikke rigtig, hvad vi skal lave i Auckland, da vi nok ikke besoeger den praktik, vi ville i foerst, da vi faktisk bare taenker paa Thailand. Men i morgen finder vi forhaabentlig paa noget sjovt....maaske en tur ud og se en vulkan. Bare fordi vi kan!!!
Ha det godt saa laenge.

En tak til de uforudsigelige gode dage!

En meget forunderlig og hyggelig weekend er gået. Fredag aften gik med at se UKTV sammen med Barrie, spise hjemmelavet pizza og chokoladekage, som jeg bagte et par dage forinden….uhmmm. (Bliver aldrig for gammel til at slikke skålen…ja det er lidt ulækkert) Lørdag var planen, at jeg skulle tidlig op, men alt for koldt, så jeg blev liggende lidt længe i sengen. Fik ikke løbet min lørdags morgentur, som ellers har været fast ritual de sidste 4 –5 uger. Stod op, fik den traditionelle morgenmad, en dejlig stor kop varm kaffe og tændte op i pejsen i stuen.
Jeg er begyndt at læse Ringenes Herre på engelsk, så det gik det meste af min formiddag med. Om eftermiddagen skulle jeg på arbejde. Det var et møde om, hvordan deres strategiske og årlige plan skal se ud. Meget spændende, meget langt og meget koldt møde. Men fik en masse gode notater til min pæd./KOL opgave.

Lørdag aften var vores plan at tage ned på Molly Malones og høre the Black Velvet Band, som vi hørte første gang i Christchurch. Men det er altså ligesom om, at det skal regne konstant hernede for tiden, og selvfølgelig regnede det også, da vi ville af sted. Så vi besluttede os for at blive hjemme…rimelig træt af det, da jeg havde total god hår dag!!! Anyway…spiste aftensmad, ingenting i fjernsynet, Ane spillede guitar og jeg på nettet en times tid, da jeg pludselig fik en besked: ”Are you dancing?” Jeg kendte ikke nummeret, så derfor måtte det ligesom være et tegn. Regnen var holdt op, så ud af døren vi fløj, ned til bussen og ned på Molly Malones og høre irsk musik. (Det var dog ikke lige så sjovt, som i Christchurch.)
Musikken var ikke det samme, og alle folk virkede total kogt i øl og sprut. Måske det havde noget at gøre med, at Ane og jeg ikke havde drukket, og drak kun to øl dernede. Men det var nu meget sjovt alligevel, og vi snakkede også med nogen mærkelige mennesker. Blandt var der en fyr, som kom over til mig, og spurgte om jeg havde noget i mod hans ven, for han følte, at jeg sendte ham onde øjne. Da jeg ikke en gang havde kigget på ham, andet da jeg snublede halvt over min stol, var jeg ligesom nødt til at finde på noget, så jeg sagde, at min øjne er ligesom onde Gismoøjne, og jeg ikke helt kunne gøre for det. Kort efter fik vi selskab af Mario Brødrene….SERIØST, det måtte de være. Og Mario spurgte Ane, om hun ville føde Luigis børn…..SKUMLER! NEJ TAK.
Desuden lige en lille chat med nogen ALL BLACKS spiller (Rugby). Men vi vidste faktisk ikke, at de var, og vi egentlig også ligeglade. Næste dag fandt vi dog ud fra en reklame på TV, at han er en vildt kendt rugby spiller, og Rachel fra arbejde fortalte, at normalt er han overrendt af piger. Så måske syntes han bare, det var rart, at vi egentlig ikke vidste, hvem han var. Men vi gad ham jo ikke, så måske ikke så meget kompliment til ham.

På vej til den sidste natbus, mødte vi over 20 politifolk, hørte politibiler hele tiden, fulde piger, der mistede deres sko midt på kørebanen, transvestitter i glitter, glas sko og adgangskorte nederdele og shorts. (Heldigvis var det ret koldt, så ingenting kunne hænge nedenfor og dingle.) Og vi HADER bare, når transvestitterne har mere kvindelige røve og ben. Men det er sgu ret sjovt, at de gør det, og flere skal gøre det derhjemme, før det gør lige gadebilledet meget mere festligt.
Og så er der selvfølgelig de biologiske piger, som stadig klæder sig, som om der er 30 grader udenfor, selvom der faktisk kun er 5 grader. Skal siges at Ane og jeg var klædt i tre lag, fordi det var så koldt. Men alkohol får jo også en til at holde varmen. Men vi har set i en reklame hernede, at når man er fyldt 25, så kan ens knogler begynde at nedbryde, så vi passer på os selv. PUHA…jeg lyder sgu da som én på 70…..”De unge mennesker nu til dags. Hvad skal vi gøre ved dem.” Skal her siges, at vi nogen gange kunne være 90 år, for Ane er halv døv på det ene øre, og mine led knirker.
Nå, men det var lige lidt om vores anden sidste weekend her i Wellington.
Ha det

14 dage tilbage i New Zealand

I dag er det fredag og jeg har haft fri, da jeg har været lidt syg. Noget træls mave halløj. Men jeg har det heldigvis allerede bedre. Jeg har fået lavet min endelig evaluering af min praktik, og jeg har skrevet en masse om, hvad har jeg har lært hernede. Det er helt befriende at kunne sætte kryds i min opgave liste og sige, at nu er praktikken snart slut. Nu vil jeg bare nyde de sidste 7 arbejdsdage. I morgen skal jeg til et strategic plannning møde i Créche, og det glæder jeg mig lidt til, da jeg tror, det er noget, jeg virkelig kan bruge i min afsluttende PÆD/KOL opgave. Næste uge bliver der holdt afskedsfest for mig om torsdagen, hvor vi skal have bål og ristede hotdogs. Medmindre vejret er lige så dårligt, som det har været i dag. I dag har det regnet og blæst hele dagen, og det er rigtig trist. Især når man kan sidde og se VM fra Tyskland, hvor vejret er helt fantastisk.

Jeg har set England spille mod Trinidad Tobago sammen med Barrie, hvilket var ret sjovt. Han sad virkelig og fortalte spillerne, hvad de skulle gøre og hvordan de skulle spille. Men det er egentlig meget forståeligt, hvilket jeg fandt ud af, da han fortalte mig, at han faktisk har været landsholdstræner for det New Zealandske fodbold hold i 10 år fra omkring 1979. Han fortalte om VM i ´82 (tror jeg), hvor New Zealand spillede imod Kina. Og der var 91 000 tilskuer, og det New Zealandske havde aldrig spillet med så mange tilskuer. De tabte desværre 1-0 til Kina. Det var spændende at høre ham fortælle om, og jeg kunne se, at fodbold virkelig er hans passion. Han træner stadig unge drenge hver mandag, tirsdag og onsdag morgen, før de skal i skole, og han stopper nok ikke, før de er nødt til at bære ham af banen. Det var ret hyggeligt at sidde og se en fodboldkamp med én, som ved hvad han snakker om. (Ikke som onkel Jørgen, der springer hen foran skærmen og prøver at styre spillerne med sine fingre.)

Når vi rejser fra Wellington, har vi tre dage i Auckland, hvor vi forhåbentlig kan besøge det ungdomsfængsel, som var vores førsteprioritet af praktikker, inden vi besluttede os for Wellington. Men intet er sikkert endnu. Vi har desuden snakket om at besøge noget af Anes familie, som bor i Auckland. Hun har aldrig mødt dem, så det kunne jo være meget sjovt for hende. Og så måske lige en smut ind forbi Pede og Vicki, hvis ikke de er taget på ferie på Fiji. Og så er det vist også enden på vores tur til New Zealand – jordens røvhul, som vi har kaldt det. (Dette skal ikke forstås som noget dårligt, men mere bare fordi vi besøgte de kratere og termiske pools i Rotorua, som virkelig stinker af røv.)


Ha det godt til vi ses i Danmark. (Jeg ved ikke, hvor meget jeg får skrevet i Thailand) Måske der kommer en lille hilsen på bloggen, inden vi cruiser videre nordpå.

Sweet, sweet as, just cruising, good on ya, mate, right-O, no worries, eh?!, how´s things?, How are you?  SLUT

Uvante oplevelser

I dag er det tirsdag den 6.juni. Men meget underligt, da det er hundekoldt, som i forhåbentlig kan se på billedet, hvilket jeg jo ikke er vant til i juni måned. Jeg ved godt, jeg har snakket meget om, hvor koldt det er her, men selv Kivierne er ikke vant til det, og det er hvilket frysende koldt. Men heldigvis er dagene meget solskinsrige, hvilket lige giver lidt ekstra energi. JEg har ikke ret mange dage tilbage i praktikken, og det passer mig egentlig godt nok. Men jeg har ikke hjemve mere...nu vil jeg bare gerne se noget andet og opleve noget andet, end bare arbejde.

I weekenden shoppede vi og jeg fik nye fede stoevler...jeg har ingen anelse om, hvordan jeg faar alle disse ting med hjem. Desuden var vi paa museum og se "Lord of the Rings Exibition" paa Te Papa og paa City Galleri saa vi Patricia Piccinini, hvilket nok er en af de fedeste udstillinger, jeg nogensinde har set. Ane og jeg var i byen paa vores irske pub Kitty o'sheas...det var lidt som om at vaere dernede for at sige farvel. OG Ane lod mig give hende mascara paa, hvilket er fuldstaendigt unormalt. Vi havde det mega sjovt, men naeste dag var vi ogsaa noedt til at betale for det. Saa vi laa hele dagen foran flimmeren og saa BRIT FLICKS....total stener. I gaar, mandag havde vi fri, da det var dronningens foedselsdag, og Kivierne er af den opfattelse, at man ikke skal snydes for en fridag, selvom helligdagen falder i en weekend. Saa det var lige en ekstra fridag.

Tilbage paa arbjede i dag. Arbejde i weekenden, da vi har en working bee weekend, og jeg skal lave et vaegmaleri med Rachel. Naeste uge skal jeg besoege den gamle supervisor fra Creche, som har skiftet arbejde til en anden kindy med fokus paa integration og forskellige nationaliteter. Det glaeder jeg mig meget til. Weekenden efter det, har vi strategic planning med foraeldrene, saa jeg har nok at se til inden jeg stopper. Vi rejser til Auckland den 27. juni, hvor vi skal besoege et ungdomsfaengsel. Og den 1.juli rejser vi fra Auckland og op i varmen i Thailand. Saa der er ikke lang tid tilbage, hvilket er lidt maerkeligt og trist, men samtidig superfedt, for nu traenger jeg snart til at komme hjem og se alle vennerne og familien.